Wednesday, September 06, 2006

Lidt om hvordan det kan være, at være barn på Sicilien

Noget af det første der slog mig da jeg kom til Sicilien var de mange meget overvægtige børn. Jeg tør ikke sige om de i procentvis er mere overvægtige i Italien end de er i Danmark, men iøjnfaldende, det er de. Jeg tror de hænger meget sammen med den mængde kulhydrater der ryger ind ved bare et middagsmåltid, hvor hovedingrediensen er pasta, og en god portion olie. Og en anden ting er, at der ikke er meget tid til at bruge energien, da skoledagen og ugen er meget langallerede fra man går i indskolingen. Ofte går børnene også i skole om lørdagen og både til kl 14 og 15 om eftermiddagen.
Derefter er der en del lektier der skal laves, hvorefter man er ved at være rigtig godt træt.
Der er altså ikke så meget fritid og plads til at lege, som vi er kendt med herhjemme.
Fritidshjem er ikke på samme måde udbredt som i Danmark. Jeg har hørt om nogle der laver det på frivillig basis, men jeg kender ikke så meget til det.
Hvis en familie har råd til det, så sender de gerne deres børn til sport om aftenen et par gange om ugen.
På Sicilien er arbejdsløsheden temmelig stor - man snakker om ca 25 % arbejdsløshed og løningerne er tilsvarende meget lavere end en normal månedsløn for den alm. dansker. Det betyder også, at der for en familie er meget mindre at gøre godt med.
Det er stadigt meget almindeligt at der bor flere generationer, om ikke sammen så meget tæt på hinanden. Det er derfor også meget normalt, at børn bliver opdraget både af forældre og bedsteforældre.
Noget af det der undrede mig i starten var, at jeg så mange børn ude til sent om aftenen. Da det er så varmt på Sicilien at man man holder siesta for at kunne krybe i skygge og slappe af i døgnets varmeste timer, er det også lig med, at arbejdsdagen i sidste ende bliver det længere. Det er meget normalt at arbejdsdagen slutter mellem 18 og 20. Af samme grund bliver der spist sen aftensmad og børnene er oppe det længere, end vi herhjemme ville synes var acceptabelt.
Der hvor jeg bor har jeg en oplevelse af, at de unge keder sig. Der er ikke tilbud til dem på lige vilkår med de tilbud der stilles til unge danskere. Med kedsomheden bliver de energiforladte og initiativløse og ofte ser jeg rundt omkring på gadehjørnerne og i små gyder hvordan de for tiden til at gå, med at ryge hash... Disse oplevelser har fået mig til at reflektere meget over hvad det er for en barndom jeg selv har haft og hvad jeg gerne vil byde mine børn en dag. Jeg føler mig utrolig privilligeret over min egen barndom og håber at jeg en dag kan give noget tilsvarende videre til mine egne børn

5 Comments:

At Thursday, 07 September, 2006, Blogger lis faurholt said...

Det er virkeligt interessant - i Danmark er vi jo tilbøjelige til at se "barndommens institutionalisering" som et problem, mens 50'erne - hvor mor var hjemme og bedsteforældrene boede om hjørnet - betragtes som den ideale barndom.......

 
At Sunday, 10 September, 2006, Blogger lilian said...

Hej Anne Mette
-giver Lis ret i at det rent faktisk lyder som 'vores fortid' - måske lige på nær det med overvægten. Der er måske noget om snakken med at 'Lediggang er roden til al ondt'...
-med hensyn til fimo, så jo, det brændes i ovnen - derfor er det særlig interessant at bruge i daginst. istedet for alm. ler/raku ler, da det er de færreste inst. der har store 'brænde-ovne'....

Vi snakkes onsdag - Lilian

 
At Sunday, 10 September, 2006, Blogger Anne-Mette said...

Hej.
I har helt ret - det fungerer på mange måder, som jeg forestiller mig det gjorde her for ca 50 år siden. Det gør det også meget svært for mig - for jeg føler mig sat tilbage i tiden...
hilsen
Anne-Mette

 
At Wednesday, 13 September, 2006, Blogger Helen said...

Hej Anne-Mette

Det er et meget beskrivende "billede", du giver af børnelivet/ungdomslivet på Sicilien.....Som Lis også skriver, er vi tilbøjelige til at opfatte "barndommens institutionalisering" som et problem her i Danmark. Vi har nok alligevel glemt, hvilke problematikker der er i, at børn/unge ikke får udfordringer, som de har "lyst" til at leve op til. - Med det mener jeg udfordringer, som også de finder spændende og interessante......

 
At Thursday, 19 January, 2012, Blogger Louise said...

Hej Anne Mette.

Jeg vil lige høre dig om du kender nogle organisationer eller arbejdspladser hvor de beskæftiger sig med socialt arbejde i en eller form. Jeg læser nemlig til socialrådgiver her i Danmark og leder efter en praktikplads i Italien. Og så kunne det jo være at du kan hjælpe mig nu at du selv har været i praktik der. Det kan være alt fra adoption, kriminelle, hjælpeorganisationer, børn og unge osv. men meget gerne et sted hvor de kan tale engelsk. Jeg vil være meget taknemmelig hvis du kan hjælpe mig.

Kærlig hilsen Louise

 

Post a Comment

<< Home