Reggio Emilia - foreganger for pædagogisk dokumentation
Norditalien med Reggio Emilia-pædagogikken er foreganger, når vi snakker
dokumentation på det pædagogiske område.
Hovedgrundlæggeren af denne pædagogik var Louis Malaguzzi og kendetegnet for det barnesyn der ligger bag principperne til denne pædagogiske tankegang er, at man ser børn som personer med mange ressourcer og kompetencer.
“To give a human and civilized
sense to existence, to choose with
strength and awareness, to be
nostalgic for the future and for
human beings; these were the first
philosophies we learned and which
guided us even – especially, in
those moments where it was
necessary to make decisions and
overcome difficulties”. (citat Louis Malaguzzi)Man siger, at institution og samfund indgår i et dialektik samspil, da børns opdragelse har stor betydning for fremtiden. Og ansvaret hviler på både børn, forældre, pædagoger og politikere. Reggio Emilia Insitutioner, er steder hvor børn og voksne lærer!
Man kigger på mulighederne frem for begrænsningerne og dialog er en vejen frem, både for store og små.
Der lægges stor vægt på læring igennem æstetiske processer og der
fokuseres mere på processen end på produktet. Udtryksmulighederne betragtes som en forudsætning for den alsidige personlighedsudvikling, der giver oplevelser og erfaringer, med mulighed for at forstå sig selv og andre.
Og det er her at dokumentation indgår som et vigtigt element og som udgangspunkt for refleksion, dialog, forhandling og til at koble teori og praksis.
I 80'erne begyndte man i Danmark at lade sig inspirere af filosofien bag Reggio Emilia pædagogikken. En filosofi, der naturligvis ikke kan overføres direkte til danske forhold, men som skal tilpasses historien, kulturen og de forhold der gør sig gældende i de enkelte institutioner.
2. løn på Sicilien
1. februar starter min 2. lønnede praktikperiode... Den vil jeg skrive om i en
ny blog jeg har lavet!
Labels: praktik
Fisken jeg ikke kan få til at svømme...
Yes - I did it!!!!!
Så kom jeg med...der hvor det sker. Det er jo helt fantastisk.
Tænk på hvilke drømme, børn i et øjeblik kan få opfyldt igennem sådan et herligt program som
http://flagrantdisregard.com/flickr/
På vej til Broadway!!!
Tror i at jeg kan gøre den som heks på Broadway?
Det nye operahus i København
Nyhavn
Hvem er hvem...og er det i virkeligheden ikke bare en kat med skæg?
Er der mon Anne-Mette eller Claudia og spiser hun mon hotdog, rugbrød eller is eller drikker hun kaffe? Det er simpelthen for sjovt at lege med Picasas collageer. Jeg synes jo selv at jeg er kommet til at ligne en kat med skæg.....Take a look yourself!
Spaghetti eller smørrebrød
Selv om italien har ry for at have et af de bedste køkkener i verden, så er man ikke bleg for at smage på retterne når man kommer til Danmark :) Rugbrød, fiskefilet med pommesfritter, softice og en hotdog med en god mængde remulade er noget af det Claudia synes bedst om.
Franco og børnene på skolen
Francesco har givet børnene på Guglielmo skolen undervisning to dage om ugen hele sidste vinter. De har ikke fritidsordninger eller fritidstilbud på lige vilkår med danske børn, så fremmødet var stort, da der blev tilbudt undervisning i Ju-jitsu, som er japansk selvforsvarsteknik (betyder egentlig: den milde kunst)
En kæmpe legeplads - Danfoss Univers
Jeg har haft min veninde fra Italien med på besøg her i Danmark i de sidste 2 uger - og da vi kom til Als hos mine forældre var det oplagt at tage på udflugt til
Danfoss UniversSelv havde jeg blot hørt om det og vidste ikke med hvilke forventninger jeg skulle tage afsted
- det var altså nyt for os alle - og hvor var det bare sjovt! Vi følte os som børn igen - legede, forsøgte og fik helt ny viden. Læs mere i
Børn og Unge om dette intelligensernes univers og om Howard Gardners intelligenser.
Lidt om hvordan det kan være, at være barn på Sicilien
Noget af det første der slog mig da jeg kom til Sicilien var de mange meget overvægtige børn. Jeg tør ikke sige om de i procentvis er mere overvægtige i Italien end de er i Danmark, men iøjnfaldende, det er de. Jeg tror de hænger meget sammen med den mængde kulhydrater der ryger ind ved bare et middagsmåltid, hvor hovedingrediensen er pasta, og en god portion olie. Og en anden ting er, at der ikke er meget tid til at bruge energien, da skoledagen og ugen er meget langallerede fra man går i indskolingen. Ofte går børnene også i skole om lørdagen og både til kl 14 og 15 om eftermiddagen.
Derefter er der en del lektier der skal laves, hvorefter man er ved at være rigtig godt træt.
Der er altså ikke så meget fritid og plads til at lege, som vi er kendt med herhjemme.
Fritidshjem er ikke på samme måde udbredt som i Danmark. Jeg har hørt om nogle der laver det på frivillig basis, men jeg kender ikke så meget til det.
Hvis en familie har råd til det, så sender de gerne deres børn til sport om aftenen et par gange om ugen.
På Sicilien er arbejdsløsheden temmelig stor - man snakker om ca 25 % arbejdsløshed og løningerne er tilsvarende meget lavere end en normal månedsløn for den alm. dansker. Det betyder også, at der for en familie er meget mindre at gøre godt med.
Det er stadigt meget almindeligt at der bor flere generationer, om ikke sammen så meget tæt på hinanden. Det er derfor også meget normalt, at børn bliver opdraget både af forældre og bedsteforældre.
Noget af det der undrede mig i starten var, at jeg så mange børn ude til sent om aftenen. Da det er så varmt på Sicilien at man man holder siesta for at kunne krybe i skygge og slappe af i døgnets varmeste timer, er det også lig med, at arbejdsdagen i sidste ende bliver det længere. Det er meget normalt at arbejdsdagen slutter mellem 18 og 20. Af samme grund bliver der spist sen aftensmad og børnene er oppe det længere, end vi herhjemme ville synes var acceptabelt.
Der hvor jeg bor har jeg en oplevelse af, at de unge keder sig. Der er ikke tilbud til dem på lige vilkår med de tilbud der stilles til unge danskere. Med kedsomheden bliver de energiforladte og initiativløse og ofte ser jeg rundt omkring på gadehjørnerne og i små gyder hvordan de for tiden til at gå, med at ryge hash... Disse oplevelser har fået mig til at reflektere meget over hvad det er for en barndom jeg selv har haft og hvad jeg gerne vil byde mine børn en dag. Jeg føler mig utrolig privilligeret over min egen barndom og håber at jeg en dag kan give noget tilsvarende videre til mine egne børn
